FAQ (Ofte stillede spørgsmål)

 

Hvordan booker jeg en buggy eller scooter? 

  • Du kan kun booke en buggy eller scooter via en internetbrowser. GolfBox arbejder på at funktionen også implementeres i GolfBox App’en. 
  • Når du er logget ind på din teetime skal du trykke på “Tilføj vare”, hvorefter du vil kunne se ledige buggies og scootere. Er der ingen synlige, er det fordi de alle er booket. 
  • Når du har trykket på “Tilføj vare” og valgt en tilgængelig buggy eller scooter, skal du efterfølgende huske at vælge dit eget spillernavn, og trykke “Tilføj” ude til højre. Til sidst skal du huske at trykke “OK” og derved godkende bookingen. 
  • Buggien eller scooteren afhentes i shoppen.

 

Hvor får jeg mit bagmærke, og får jeg nyt DGU-kort i år? 

  • Du kan frem til 1. april afhente dit bagmærke sekretariatet – derefter afhentes bagmærket i shoppen. 
  • Nej, du får ikke et nyt DGU-kort hvis du har et fra foregående år der stadig virker. 

 

Hvorfor kan jeg ikke booke en tid på et særligt tidspunkt, eller om nogle uger? 

  • I særlige tidsrum har banen fortrinsret for diverse klubber i klubben 
  • I weekenden kan greenfeespillere ikke booke tider mellem kl. 8.00 og klokken 12.00
  • Medlemmer kan booke tider til og med 4 uger før spilledato, greenfeegæster kan booke 2 uger før spilledato.
  • I Hornbæk er det maksimalt muligt at have 4 registrerede bookinger pr. person ad gangen. 

 

Hvornår kan jeg booke træning med proen? 

  • Du kan booke træning med Ulrik Marcher, vores pro, ved at bruge din GolfBox konto – enten i en internetbrowser eller i GolfBox App’en. Hervil du blive vist de tilgængelige tidspunkter for enkeltlektioner og kurser der udbydes. 
  • For enkeltlektioner med Ulrik, skal du klikke på “Lektioner” 
  • For kurser eller forløbstræning, skal du klikke på “Kurser” 
  • For begge gælder det at betaling klares med Kort eller MobilePay når du booker. 

 

Hvad gør jeg, hvis jeg vil booke en større gruppe ind på Hornbæk Golfklubs baner? 

  • I Hornbæk Golfklub modtager vi meget gerne gæster – både på baner og i restauranten. 
  • Ved booking skal i kontakte sekretariatet på golf@hbgk.dk 
  • Mad til selskaber koordineres direkte med Restaurant Hornbæk på; info@restauranthornbaek.dk 

 

Hvordan tilmelder jeg mig en turnering? 

  • Turneringstilmelding foregår via din GolfBox konto, under punktet “Turneringer”. Mange turneringer har brugerbetaling, hvorfor du vil skulle betale turneringsfee ved tilmelding. Du kan både vælge at betale med Kort eller MobilePay. 
  • Kan du ikke få tilmelding til at fungere, kan du modtage hjælp ved at møde op i shoppen indenfor åbningstid.  

Må jeg tage min hund med i Hornbæk Golfklub?

  • Ja, hunde er velkommen i klubben og må gerne medtages, dog under følgende regelsæt
  • Din hund må ikke opholde sig i klubben lokaler, herunder sekretariatet, shop og restauranten.
  • Din hund må ikke være på træningsområder eller range.
  • Ligeledes må din hund ikke opholde sig på terrassen ved restauranten. Dog udtaget det område, som vender ud mod hul 18 ved pergolaen. Dette område må benyttes til medlemmer
    og gæster med hunde, som skal spise på terrassen.
  • Din hund skal på alle tidspunkter så længe du er på anlægget være i snor. Dette er også gældende når du befinder dig på banen på både Lærkeager og vores 18 hullers bane. Det er bortvisningsgrund ikke at følge disse regler. 
  • Der vil være vandskåle til hundene omkring pergolaområdet, så de kan få lidt at drikke.