En sjældenhed på hul 17
3 birdies i samme bold
Det er ikke hverdag, at en 3 bold alle laver birdie på hul 17. Men det var det der skete da 3 af vores garvede medlemmer spillede en runde.
Tillykke med det flotte resultat
Det er ikke hverdag, at en 3 bold alle laver birdie på hul 17. Men det var det der skete da 3 af vores garvede medlemmer spillede en runde.
Tillykke med det flotte resultat
BEMÆRK AT SHOPPEN I DAG SØNDAG ER LUKKET GRUNDET INTERN TURNERING
VI ÅBNER IGEN I MORGEN KL. 8.00
GOD SØNDAG
VENLIG HILSEN
SEKRETARIATET
Nyhedsbrevet for maj måned er klar og skulle gerne være landet i din postkasse.
Hvis du ikke kan se det i din indbakke kan det gemme sig i dit spamfilter/uønsket post.
Tjek gerne om det ligger der.
Ellers kan du også se det via dette link
Venlig hilsen
Sekretariatet
Weekenden den 7. og 8. maj startede Danmarksturneringen igen, og Hornbæk havde masser hold i ilden, hvor både klubbens dygtigste damer, herrer, seniorer, veteraner og ungdomsspillere skulle ud og kæmpe for klubben. Et kæmpe tak skal lyde til alle der var ude at følge holdene og være med til at skabe en elektrisk stemning i klubben i det gode vejr!
Lørdag:
Herrer 1, 2. Division ØST: Helsingør 15 – 3 Hornbæk
Førsteholdet besøgte Helsingør i deres debut i 2. Division, hvilket desværre blev en lidt for hård ilddåb. Nederlagets størrelse viser dog ikke et tydeligt billede af det spil der blev set på banen, og hele 6 ud af de 9 spillede kampe var opad hul 18, hvor der i 5 af tilfældene var Helsingørs spillere der var dygtigst til at holde hovedet koldt og dermed vandt hul 18. Havde det været omvendt, havde Hornbæk stået med en komfortabel sejr på udebanen.
Ungdomshold, Kval. række ØST: Hornbæk 7 – 0 Helsingør
Vores ungdomshold var i kamp på hjemmebane – også mod Helsingør – og vandt med overbevisende 7 – 0 og med komfortable sejre i alle matcher. Super flot af vores unge spillere.
Seniorholdet, Kval. række ØST: Hornbæk 9,5 – 3,5 Nivå
Seniorholdet vandt en – på papiret – overbevisende sejr mod et velspillende Nivåmandskab. Der var dog spænding hele vejen, da både de sidste singler samt foursomen var opad hul 18, hvor Hornbæks rutinerede spillere dog havde is i maven og kørte sejren hjem under pres!
Veteranholdet, Kval. række ØST: Hornbæk 7 – 6 Ledreborg
Veteranernes kamp blev en affære, hvor kun én match var meget lige – så selvom der på papiret står at det var en marginal sejr, så var de matches Hornbæk vandt så sikre at sejren aldrig rigtigt var i fare. Godt spillet!
Søndag:
Dameholdet, 1. Division ØST: Hornbæk 7 – 5 Mølleåen
Vores bedste damer var søndag i kamp på hjemmebane mod Mølleåens GK der stillede med et utroligt stærkt mandskab. Efter foursomes om formiddagen stod der helt lige efter en utroligt vigtig 1/0 sejr på hul 18 til bestyrelsesmedlemmet, Christel og hendes trofaste foursomemakker, Xenia. I singlerne havde Hornbæk fordelen af at kunne indskifte Line Toft Hansen, den dygtige spiller fra Ladies European Tour og holdkaptajn Birgitte Løndal lod sig udskifte. I singlerne betød en delt match til Christel, samt sejre til både Elizabeth og Xenia, at Hornbæk vandt kampen med tættest mulige margin, og derved fik en kanon start i 1. division!
Herrer 1, 2. Division ØST: Hornbæk 10 – 8 Københavns GK
Herreholdet skulle rejse sig ovenpå det lidt skuffende resultat om lørdagen, hvor der dog havde været godt spil. Københavns GK tabte knebent oprykningskampen til 1. division sidste efterår, så herrerne vidste at det var et stærkt mandskab de skulle møde. Efter foursomes så det svært ud for herrerne, der var bagud 4 – 2 inden frokostpausen. Efter frokost fik herrerne bedre styr på det, og efter komfortable sejre til Frederik, Lucas, Sebastian og Emil K var sejren reelt sikret. Om det var dette, eller træthed, der gjorde udslaget for Anton og Emil M vides ikke, men de tabte desværre et par huller mod slutningen af runden og måtte se sig slået. Samlet set en utroligt vigtig sejr for herrerne ift. målsætningen om at overleve første sæson i 2. division.
Herrer 2, Kval. række ØST: Gilleleje 5,5 – 6,5 Hornbæk
Herrernes 2. hold kom i kamp om søndagen og vandt en utroligt tæt og nervepirrende kamp på udebane mod Gilleleje. Holdet består primært af juniorer og unge mænd, der under kyndig og rolig vejledning af Claes formåede at holde hovedet koldt under pres og vinde den svære udebanekamp. Super god start for de unge drenge og Claes!
Seniorholdet, Kval. række ØST: Hornbæk 11 – 2 REE Golf
Seniorerne var i fuld kontrol og meget velspillende om søndagen, hvor 2 delte matches, 0 nederlag og 4 sejre betød en syngende lussing til gæsterne fra REE. Vores seniorhold har dermed fået den helt optimale start på turneringen med to sejre på hjemmebane, så forhåbningerne om oprykning er store!
Veteranholdet, Kval. række ØST: Sydsjællands GK 11 – 2 Hornbæk
Om det var den lange køretur søndag morgen, et glas vin for meget efter sejrsrusen lørdag – det vides ikke, men faktum er at vores ellers dygtige veteraner løb ind i en øretæve på Sydsjælland, der bare spillede rigtigt flot denne søndag. Vores veteranhold må få revanche, når Sydsjælland kommer på besøg her på banen!
Samlet overblik, samt matchdetaljer kan findes her; Golf.dk | Danmarksturneringen
Denne weekend starter Danmarksturneringen igen, hvilket betyder at Hornbæks dygtigste skal ud og kæmpe for klubben. Hornbæks hold har aldrig været så højt i divisionerne som tilfældet er i år, så holdene får brug for al den opbakning de kan få! (Se spilletidspunkter i bunden af opslaget!)
Sidste weekend var holdene afsted på træningslejr med Ulrik og Emil i Sverige (Skyrup GK), hvor teknikken blev finjusteret og flere spillere viste at de er helt klar til denne weekends modstandere i divisionerne.
Denne weekends spillerprofil er Sebastian Rulis fra 1. Herrer. Sebastian viste utroligt flot golf i Sverige på den tricky bane, og var samlet 2 under banens par over runderne i sidste weekend. Når Sebastian svinger køllen ser det fantastisk roligt ud, selvom bolden kommer afsted med en fantastisk fart. Det er nemt at drage paralleller til Ernie Els – “The Big Easy”, da Sebastians højde og rolige rytme får golfspillet til at se utroligt nemt ud.
Vi håber kraftigt på at klubbens medlemmer møder talstærkt op og støtter holdene, så vi kan bevare (eller forbedre) vores flotte placering i divisionerne.
Spilletidspunkter;
Som noget nyt har vi denne gang lavet Formandens klumme som en video.
Se videoen ved at klikke HER
Venlig hilsen
Formand Karsten Glahn
SLUTSPURT I SHOPPEN! ⚠️⚠️⚠️
Store besparelser på stort set alt i shoppen - så kom forbi til et super tilbud!
Del og like!
... See MoreSee Less
0 CommentsComment on Facebook
Kom og støt vores bedste Herrehold på lørdag, når de spiller oprykningskamp i Danmarksturneringen! 🏆
Modstanderen er Hørsholm, og matchen spilles på Gilleleje med første start klokken 11.30! 🇩🇰⛳️🏌🏼♂️
Spillerne der skal sikre oprykningen er Anton D. Nielsen, Lucas N. Kristensen, Frederik Dyngbo, Sebastian Rulis, Marius D. Raaby, Carl Fredsted og Emil K. Koefoed. Ulrik er med som Holdkaptajn, og vi ved allerede at der kommer en del Hornbækmedlemmer ud og kigger.
Ses vi? 🤞🏻
... See MoreSee Less
0 CommentsComment on Facebook
Kære medlemmer og gæster,
Sander og hans team kan nu se vejret skifte, og derfor er det tid til at ændre en smule i menukortet. Der vil blive et større fokus på Dagens Ret, og Bistro 19 vil opdatere dagligt på deres Instagramkonto hvad Dagens Ret er. Derudover vil der være fokus på "varmere" og tungere retter, der passer godt ind i efterårssæsonen.
Se nærmere på kortet her; bistro19.hbgk.dk/menukort
Husk at der også er mulighed for Take-Away 🙂
Med venlig hilsen,
Bistro 19
... See MoreSee Less
0 CommentsComment on Facebook