Nyheder

Udbedring af dræn på Lærkeager

Vi er i fuld gang med at udbedre dræn på parkeringspladsen på Lærkeager, som efter regn har stået under meget vand.

Arbejdet forventes at være tilendebragt i uge 2, hvis vejret tillader det.

Indtil da skal i parkere ved 18 hullers banen.

 

Venlig hilsen

Golfreceptionen

 

Læs mere

Webcam står stille

Som mange sikkert har bemærket har vores Webcam på hul 1 stået stille siden den 8.december og ikke vist et retvisende billede. Der er dog en god forklaring til dette. Vi har benyttet vinteren til at få både malet og lagt nye gulvtæpper i sekretariatet, så det fremstår flot til den kommende sæson. Og lad mig i den forbindelse sende en stor tak til malerteamet for et flot stykke arbejde.

Men det betød, at alt IT udstyr blev taget ned, herunder den lille computer der modtager signalet fra webkameraet og sender det ud til hjemmesiden. Men den 4/1-2021 får vi forhåbentligt alle møbler og IT udstyr tilbage i sekretariatet, så der igen kan komme billeder fra webkameraet til hjemmesiden. 

Jeg vil gerne ønske alle et rigtigt godt og lykkebringende nytår.

Mange hilsner

Peter
Klubmanager

 

Læs mere

Nu er det lige om lidt…

Kære medlemmer af Hornbæk Golfklub.

Om ganske få dage kan vi fejre julen med vores nærmeste og så småt kigge frem mod 2021. For mange vil 2020 være et år, som vi sent vil glemme og hvor konsekvenserne både socialt og økonomisk har været store. 
Også golfsporten har været ramt med alt fra total nedlukning i forårsmånederne til aflyste arrangementer, restriktioner af forskellig karakter etc. og her i december blev grebet og forsøget på at dæmme op for virussen strammet endnu en gang fra regeringens side. 
Men vi kan håbe, at de nye tiltag og den kommende vaccine kan give os det rygstød, som vi har brug for, så vi i 2021 kan komme tilbage til nogenlunde normale vilkår. 

For mit eget vedkommende glæder jeg mig utroligt meget til 2021. For der starter et nyt kapitel i min karriere, da jeg 4.januar endelig kan sætte mig i stolen som Klubmanager i Hornbæk Golfklub. Ventetiden er dog gået hurtigt, da jeg har haft mange opgaver, at færdiggøre i min nuværende stilling. Men jeg glæder mig helt enormt meget til at tage fat på opgaven i Hornbæk Golfklub og ikke mindst møde alle jer medlemmer. 

Jeg havde fornøjelsen af at møde nogle af jer til generalforsamlingen, hvor jeg også sagde et par ord. Jeg vil dog gerne understrege igen, at jeg er ydmygt bevidst om, at det er nogle store sko der skal udfyldes efter Hans Henrik og Heidi, når hun også forlader os i slutningen af februar. Det er tydeligt, at de begge har været et fast anker i klubben og der i den 5-årige periode de har haft i klubben, er sket meget og implementeret mange gode løsninger.
Og så er de jo heller ikke helt humorforladte 🙂

Jeg har sammen med ansættelsesudvalget ansat Emil Krarup Koefoed som ny klubsekretær. Emil starter d. 1.2 og har skrevet en kort introduktion til sig selv. Vi har ikke fået ansøgere til stillingen som ekstra Protræner, så ifm. besættelsen af stillingen har vi valgt at opnormere klubsekretærstillingen til 37 timer så Emil kan være hjælpetræner for juniorer, forløbstræning og LG4U. Det siger sig selv, at med to nye på posterne som Klubmanager og Klubsekretær der afløser to med stor erfaring og alle rutiner inde under huden, så kan det ikke undgås, at der kan ske en fejl eller to i 2021. Eller at alt ikke går helt lige så hurtigt, som det måske har gjort. Men jeg lover, at jeg og Emil vil gøre ALT i vores magt for at opretholde det positive, smilende, imødekommende og servicerende mindset, som har kendetegnet sekretariatet i de foregående år. 
Men vi får givetvis brug for en håndsrækning eller lidt ekstra tålmodighed indtil vi er helt oppe på det niveau vi ønsker. 

I vil lære mig at kende som en person, som er meget kommunikerende og til direkte tale. Så hvis i oplever ting eller metoder, som opleves irriterende eller uhensigtsmæssige, så kom altid og snak med mig i stedet for, at lade utilfredsheden vokse, både hos jer selv og andre. Så er jeg overbevist  om, at vi finder en god fælles løsning.  

Formanden nævnte i sit nyhedsoplæg, at vi har mange frivillige og hvor vigtigt det er for en klub, at vi netop har disse frivillige. Men at vi godt kunne bruge lidt flere. Jeg vil også gerne her slå et slag for, at har du lyst og mulighed for at hjælpe til i klubben, så tag meget gerne kontakt med mig. I 2021 får vi givetvis ekstra behov, så hold dig endelig ikke tilbage. Det kan være alt fra at hjælpe til under en enkelt turnering, internt arrangement eller træde ind i et udvalg, hvor dine kompetencer passer godt. 

Jeg vil slutte mit indlæg her og ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. 
Vi ses i det nye år.

De bedste hilsner

Peter

 

 

 

  

 

 

 

 

Læs mere

Nyt fra den kommende Klubsekretær

Kære Medlemmer

Først og fremmest glæder jeg mig utroligt meget til at møde klubbens medlemmer, medarbejdere og frivillige! Jeg håber at i alle vil kigge ind forbi receptionen og hilse på mig fra d. 1. februar. Jeg er selv dedikeret golfspiller og har foruden min Idrætsvidenskabelige uddannelse fra Københavns Universitet taget kurser i golfundervisning. Derfor vil jeg i mit virke som klubsekretær også komme til at understøtte klubbens forskellige udbud af golfkurser som instruktør.

Jeg kommer med en stor grad af administrativ erfaring fra mine tidligere ansættelser, hvor evnen til at organisere og holde mange bolde i luften på samme tid har været afgørende. Ligeledes har jeg arbejdet i Backtee Golf shoppen på Royal og har derfor et solidt indblik i både udstyr og dagligdag derfra med betjening af deres medlemmer.

Som person er jeg udadvendt og hjælpsom, hvorfor jeg også glædes ved at skulle servicere jer så godt jeg overhovedet kan. Jeg er 31 år gammel, og er i et dejligt parforhold med min kæreste, Dicte. Vi bor på Østerbro i København, men er stærkt tilknyttet Hornbæk, da vi i familien har sommerhus tæt ved Kildekrog station. 

Ligesom den nye klubmanager, Peter, glæder jeg mig til at arbejde videre med det gode fundament der er lagt af Heidi og Hans Henrik.

Med ønsket om en god jul og et godt nytår

Emil

Læs mere

Facebook opslag

SLUTSPURT I SHOPPEN! ⚠️⚠️⚠️

Store besparelser på stort set alt i shoppen - så kom forbi til et super tilbud!

Del og like!
... See MoreSee Less

SLUTSPURT I SHOPPEN! ⚠️⚠️⚠️

Store besparelser på stort set alt i shoppen - så kom forbi til et super tilbud! 

Del og like!

Kom og støt vores bedste Herrehold på lørdag, når de spiller oprykningskamp i Danmarksturneringen! 🏆
Modstanderen er Hørsholm, og matchen spilles på Gilleleje med første start klokken 11.30! 🇩🇰⛳️🏌🏼‍♂️
Spillerne der skal sikre oprykningen er Anton D. Nielsen, Lucas N. Kristensen, Frederik Dyngbo, Sebastian Rulis, Marius D. Raaby, Carl Fredsted og Emil K. Koefoed. Ulrik er med som Holdkaptajn, og vi ved allerede at der kommer en del Hornbækmedlemmer ud og kigger.
Ses vi? 🤞🏻
... See MoreSee Less

Kære medlemmer og gæster,

Sander og hans team kan nu se vejret skifte, og derfor er det tid til at ændre en smule i menukortet. Der vil blive et større fokus på Dagens Ret, og Bistro 19 vil opdatere dagligt på deres Instagramkonto hvad Dagens Ret er. Derudover vil der være fokus på "varmere" og tungere retter, der passer godt ind i efterårssæsonen.

Se nærmere på kortet her; bistro19.hbgk.dk/menukort

Husk at der også er mulighed for Take-Away 🙂

Med venlig hilsen,
Bistro 19
... See MoreSee Less

Kære medlemmer og gæster, 

Sander og hans team kan nu se vejret skifte, og derfor er det tid til at ændre en smule i menukortet. Der vil blive et større fokus på Dagens Ret, og Bistro 19 vil opdatere dagligt på deres Instagramkonto hvad Dagens Ret er. Derudover vil der være fokus på varmere og tungere retter, der passer godt ind i efterårssæsonen. 

Se nærmere på kortet her;  https://bistro19.hbgk.dk/menukort 

Husk at der også er mulighed for Take-Away :) 

Med venlig hilsen,
Bistro 19
Indlæs flere