Nyheder

God start for Hornbæks Elitehold

Så er årets Danmarksturnering i gang igen, denne gang i et lidt specielt og komprimeret corona-format, hvor der i stedet for 3 ude og 3 hjemmekampe spilles 3 kampe på neutral bane den 13. og 14. Juni.

 

Hornbæks førstehold for damer (D1) spiller i år igen i 2. division øst – og var så heldige at vi skulle spille på udebane i Mølleåens golfklub begge dage.

Kuperede og hurtige greens, men en dejlig bane som vi også spillede på sidste år.

Lørdag var det mod CGC.

Vi er glade for at Caroline Hansen-Nord er tilbage og startede ud som 3. single med god støtte fra Aniet Pedersen som caddy.

Derefter 2. single Birgitte Løndal, 1. single Elizabeth Steen Lindborg og til sidst vores seje foursome bestående af Christel Andreasen Jensen og Xenia Nordahl Dufke.

Caroline tabte desværre på trods af god fightervilje til sidst, Birgitte vandt 7-6 og foursomen vinder også en stor sejr på 5-4.

Elizabeth var oppe mod en meget stærk spiller og kom bagud. Men fik indhentet hende og var foran 1-0 på 18. hul og ender med at dele matchen. Virkelig flot spillet.

Vi ender med at vinde holdkampen 6-3 mod CGC – en dejlig start på Danmarksturneringen.

 

Søndag mødte vi Helsingør som har et stærkt hold. Jane Olsen spillede 3. single og ellers samme holdopstilling.

Jane vandt en sikker sejr på 3-1. Birgitte tabte og Elizabeth spillede forrygende og vandt 5-4, en kanon sejr over en af Helsingørs 1. holdsspillere.

Stillingen er nu 4-2 og de 3 point for foursome bliver afgørende.

Foursome er lidt i problemer, men får samlet op og leverer nogle nervepirrende sidste huller – desværre tabte vi på hul 17.

Dermed tabte vi holdkampen samlet 5-4.

Overordnet set er vi nu sikre på en 3. plads i puljen og ser frem til at møde det stærkeste hold Mølleåen i august – på Helsingørs bane.

 

Hornbæks Herre førstehold (H1) skulle lørdag spille imod Nivås førstehold på Kokkedal, en bane vi har spillet division på 2 ud af de sidste 3 år.

Denne erfaring fra banen skulle vise sig at blive en fordel, mod det ellers stærke og velspillende Nivå mandskab.

Hornbæk vandt 9-3 med en sejr til Lucas Nygaard i en single, en delt match til Christian Schönfeldt i en single, en sejr til Anton Nielsen & Morten Egerup i en foursome samt en sejr til Emil Meulengracht & Sebastian Rulis i en foursome.

Sidstnævnte vandt på det 424 meter lange par 4 hul 18. ved at slå deres andetslag fra en svær position bag nogle træer i venstre ind til omkring 1 meter fra flaget!

 

Søndag spillede holdet mod det altid stærke Kokkedal mandskab på Rungsted golfklub. Igen her trak Hornbæk det længste strå og gik fra matchen som sejrherre med scoren 8,5-3,5.

Her blev det til sejre for Christian Schönfeldt og til Lucas Nygaard i deres singler og hvor Søren Juul desværre tabte 1/0, da hans modstander lavede en eagle på hul 18

.

Emil Meulengracht og Sebastian Rulis delte deres foursome mens Morten Egerup og Anton Nielsen vandt deres.

Alt-ialt betyder dette at Hornbæk H1 lige nu fører puljen med 4 point og kan se frem til en puljefinale d. 15/8 hvor vi på Nivå skal spille mod Rungsted – og hvor en delt match kan være nok til et oprykningsspil for andet år i træk.

 

 

 

 

Dame andenhold (D2) spiller i kval-rækken – og mødte lørdag Gilleleje (på Fredensborg) i dejligt vejr med lidt blæst.

Desværre tabte foursome, men vi havde 3 stærke sigler som sikrede os sejren i holdkampen på 6–3.

Det skal lige nævnes at Birgitte Dyngbo var 2 nede da de gik ud på hul

16 – men hun vandt alligevel en smuk sejr på 1–0.

 

Søndag gik det knap så godt da vi mødte et godt hold fra Fredensborg (på Nivås bane).

Tine Ravnsborg spillede godt og vandt sin single som den eneste – dvs holdkampen blev tabt 7–2.

Samlet set var det en rigtig god weekend med det nye hold i kvalrækken.

Vi glæder os til at spille igen i august med de seje piger.

 

..

Herre andethold (H2) mødte lørdag Nivå-2 (i Helsingør) ligeledes i kvalrækken – godt med lidt vind til at undgå hedeslag…

Holdopstilling: MariusRaaby i 3HS, Victor Bruus i 2HS, Nicolai Bast i 1HS, Frederik Dyngbo & Christian Møller – samt Claus Brixtofte & Claes Kehlet i foursomes.

Der var godt spil af H2 i de tre singler, men desværre var det ikke nok i to af dem. HGK vandt 1. single og tabte de to andre (Nivå2 var også lidt heldige…).

I foursomes var spillet noget flyvsk i begyndelsen – men på bagni blev der sat tommelskruer på med solidt spil. Begge blev vundet overbevisende 🙂

Resultat: sejr til HGK H2 8-4 – Hornbæks hold slår dermed begge Nivås hold denne lørdag 🙂

 

Søndag spillede H2 mod Helsingør på en flot Kokkedal bane i super vejr – med næsten samme hold (pånær 1HS).

Trods fint spil i 1.single af Rasmus Ib blev det til nederlag. I anden single havde Victor hård modstand og tabte desværre også.

Marius kæmpede flot i 3.single og på trods af modstanderens chip-in birdie på hul 15 fik han vendt matchen til all-square på 18.tee. Begge var udfordret efter drivet – men Helsingør spilleren havde lige det fornødne held og vandt 1-0.

I foursomes var Claus og Claes stabile og vandt komfortabelt. I den anden foursome var det mere lige, men desværre trak Helsingør det længste strå på hul 17.

Resultatet blev sejr til Helsingør :-/

 

Tak til alle hold for god atmosfære og kampgejst begge dage!

 

Mvh Eliteudvalget

Læs mere

Café Rolf, “Tak for støtten”

Kære Golfer i Hornbæk,

Nu har vi, Morten og Casper, været i gang i tre måneder og vi vil gerne sige tusind tak for støtten, både i begyndelsen med Take Away og nu da sæsonen for alvor har taget fart.

Vi er ved at lære klubbens rytme og golfspillernes vaner at kende. Det har i opstarten betydet, at der har været et par svipsere i forhold til, at levere den service vi ønsker. Vi har valgt at prioritere kvaliteten i maden, også selv om det har betydet lidt mere ventetid.

For at optimere vores service, så har vi siden fået Martin (kok) og Tea (tjener) med på holdet, og vi er stolte af at have dem med.

Vi vil gerne levere høj kvalitet og service. Hvis du oplever at vi ikke leverer det du forventer, så tag kontakt til os, meget gerne mens du er tilstede. Så skal vi gøre hvad vi kan for at indfri dine forventninger.

Vi er glade for de grupper der kommer hos os. Men når vi får 30-40 bestillinger i løbet af meget kort tid, så opstår der desværre  ventetid. Så, er I en gruppe der gerne vil spise hos os, så bestil maden inden I går ud – så kan vi garantere at ventetiden bliver kortere.

Vi har lyttet til jer og opdateret vores menukort, så der nu er mere at vælge imellem – blandt andet tun og større bøffer.

Selskaber både i klubben og hjemme kan vi også klare. Skriv eller ring til os og aftal en tid, hvos vi sammen kan lave en menu (både med og uden vin), der passer til jer.

Vi glæder os til at se jer i Café Rolf og ønsker en god sommer.

Morten, Casper, Martin ogTea

 

 

Læs mere

Hvad betyder den hvide streg ved forgreen?

Greenkeeperne tegner hvide streger rundt om forgreens. I Hornbæk har vi den regel, at man ikke må tage vogne, buggies eller andre køretøjer ind over det område.

Den regel er indført for at beskytte området mod det slid og tryk det medfører.

Tak fordi du hjælper med at passe på det.

Læs mere

Debut til udlejningsscooteren

Så fik vores udlejningsscooter debut med Bjørn Klausen.

Priser for leje af scooter og buggy

Buggyleje

Buggy

Gæster - 18 huller

350,00

Medlemmer - 18 huller

300,00

Klippekort (1 klip = Buggy for 18 huller)

3 Klip (kr. 250 pr. stk.)

750,00

10 Klip (kr. 200 pr. stk.)

2.000,00

20 Klip (kr. 150 pr. stk.)

3.000,00

Læs mere

Facebook opslag

SLUTSPURT I SHOPPEN! ⚠️⚠️⚠️

Store besparelser på stort set alt i shoppen - så kom forbi til et super tilbud!

Del og like!
... See MoreSee Less

SLUTSPURT I SHOPPEN! ⚠️⚠️⚠️

Store besparelser på stort set alt i shoppen - så kom forbi til et super tilbud! 

Del og like!

Kom og støt vores bedste Herrehold på lørdag, når de spiller oprykningskamp i Danmarksturneringen! 🏆
Modstanderen er Hørsholm, og matchen spilles på Gilleleje med første start klokken 11.30! 🇩🇰⛳️🏌🏼‍♂️
Spillerne der skal sikre oprykningen er Anton D. Nielsen, Lucas N. Kristensen, Frederik Dyngbo, Sebastian Rulis, Marius D. Raaby, Carl Fredsted og Emil K. Koefoed. Ulrik er med som Holdkaptajn, og vi ved allerede at der kommer en del Hornbækmedlemmer ud og kigger.
Ses vi? 🤞🏻
... See MoreSee Less

Kære medlemmer og gæster,

Sander og hans team kan nu se vejret skifte, og derfor er det tid til at ændre en smule i menukortet. Der vil blive et større fokus på Dagens Ret, og Bistro 19 vil opdatere dagligt på deres Instagramkonto hvad Dagens Ret er. Derudover vil der være fokus på "varmere" og tungere retter, der passer godt ind i efterårssæsonen.

Se nærmere på kortet her; bistro19.hbgk.dk/menukort

Husk at der også er mulighed for Take-Away 🙂

Med venlig hilsen,
Bistro 19
... See MoreSee Less

Kære medlemmer og gæster, 

Sander og hans team kan nu se vejret skifte, og derfor er det tid til at ændre en smule i menukortet. Der vil blive et større fokus på Dagens Ret, og Bistro 19 vil opdatere dagligt på deres Instagramkonto hvad Dagens Ret er. Derudover vil der være fokus på varmere og tungere retter, der passer godt ind i efterårssæsonen. 

Se nærmere på kortet her;  https://bistro19.hbgk.dk/menukort 

Husk at der også er mulighed for Take-Away :) 

Med venlig hilsen,
Bistro 19
Indlæs flere